At ville noget med nogen…

Please follow and like us:

Blogindlæg skolenindefra.dk 11. juni 2015

Af Katja Gottlieb www.kagott.dk

-Folkeskolen? Den har jo spillet fuldstændig fallit, udbrød damen over for mig på et tidspunkt mellem forretten og hovedretten. Lakseriletten havde været fin, og det var da altid noget, at jeg havde fået spist den i fred. Det er altid det samme. Man er til en sammenkomst med alt for mange mennesker. Snakken går, og på et eller andet tidpunkt er der en eller anden der spørger: Hvad laver du så? Og de ser altid slemt skuffede ud, når jeg svarer. Men, jeg var da færdig med min mad nu, og forklarede pænt at jeg var lærer.

Jeg havde fanget, at hun var noget ret smart. Det var noget, der hed noget på engelsk. Og det lød som noget med penge. Og jeg havde hørt, om hendes nye bil, og at hende og kæresten lige havde været på ferie. Det var fint nok. Og det var ikke for at ødelægge den gode stemning, at jeg sagde, jeg var lærer.

-Der foregår jo ikke rigtig noget i skolen. Ta nu mig… Dengang jeg gik i skole, var det sådan noget eksperimenterende hippie-noget, fortsatte hun, og fyren ved siden af grinede indforstået.

-Vi rendte bare rundt uden for i et indianertelt og lavede bål hele tiden. Og så skulle vi forestille at lære noget? Hun greb sit vinglas, og svingede det rundt på en meget elegant måde, og smilede til mig.

-Det er jo helt vildt, at jeg har klaret det så godt, som jeg har, fortsatte hun og henviste formentlig til den der nye Fiat Viagra, der stod i min venindes indkørsel ved siden af min noget bedagede Ford Focus. Jeg nikkede… Det er fint nok…

-Og ta nu mine klassekammerater. De fleste har bare gjort det godt. Alle har en videregående uddannelse, og de fleste af os har topstillinger i det private. Det fatter man jo ikke, med den skolegang… Hun satte læberne til glasset, og fyren ved siden af nikkede bekræftende og så spændt på mig. Og det var heller ikke for at ødelægge den gode stemning, men jeg kunne ikke dy mig:

-Har du overvejet, at det kan være, at I har alle de topstillinger, NETOP fordi I har modtaget en eksperimenterende undervisning af nogle lærere, der ville noget pædagogisk med jer? Hvem ved, hvad vi skal have til hovedret? Det dufter godt…

-Perlehøne, fnisede min venindes mand og begyndte at skænke vin, og han reddede således damen fra min skarpe tunge. Og om hun nogen sinde vil forstå, det er jeg ikke sikker på.

Men, hvor er hun heldig, at hun gik i en skole, hvor lærerne havde mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis, prøve sig frem og lave undervisning, der gav børnene lyst til at lære, gjorde dem nysgerrige og videbegærlige. Hvor er hun heldig, at hun gik på en skole, hvor skolelederne og lærerne havde friheden til at indrette skoledagen, så den gav mest mening for eleverne. Og hvor er vi heldige, at os, der nu går på arbejde, har gået i en skole, hvor nogen havde mulighed for at ville noget med os. Mon de fremtidige generationer, bliver lige så dygtige og videbegærlige som damen fra indianerteltet?

Follow me!

  • Facebook
  • twitter
  • Hatena

Skriv et svar