Good lærer… Bad lærer…

Please follow and like us:

Blogindlæg skolenindefra.dk 25. oktober 2015

Af Katja Gottlieb www.kagott.dk

Engang var der en mor, der havde set sig gal på mig i min egenskab af lærer for hendes datter. Årsagerne er lange og mange, men når alt kommer til alt, så passede jeg sådan set bare mit arbejde. Det resulterede i en langvarig og, for alle parter, smertefuld konflikt, og ikke mindst i, at moderen flere gange ugentligt ringede til skolens kontor. Hvis hun ikke kunne blive stillet ind til ledelsen, som jo også har andet at lave end at høre på, hvor dum jeg er, tog sekretæren imod skideballen.

-Rikkes mor har ringet… igen… sagde sekretæren så, når jeg stak hovet ind på kontoret. Hjertet sank altid lidt på mig, man vænner sig aldrig helt til al den brok.

-Hvad så? Skal jeg ringe tilbage?

-Nej, det ville hun ikke ha. Hun ville sådan set bare fortælle, hvad du nu har gjort forkert. Igen.. Jeg har taget i mod besked, grinede hun.

Og jeg kunne spare den nærmest uendelige skideballe, som jeg altid blev udsat for, hvis det var noget, jeg skulle ringe tilbage om, og gå tilbage og passe mit arbejde. Med en underlig gnavende fornemmelse af, at jeg ikke duer. Uanset at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, og mere til, for at støtte op om familiens udfordringer. Der var hos Rikkes mor ikke tvivl om, at jeg var en rigtig, rigtig dårlig lærer.

Forleden blev jeg på et socialt medie opfordret til at forholde mig til, om jeg ikke bare synes, at dårlige lærere skal fyres? Jeg måtte blive spørgeren svar skyldig. For hvad er en dårlig lærer?

Det er sjældent, at jeg har svære konflikter, som den jeg havde med Rikkes mor. Og det er som regel hjem, hvor der er noget riv-rav-ruskende galt, at jeg ender med at få etiketten ”dårlig lærer”. Måske fordi, jeg er nødt til at gribe ind i en eller anden udstrækning i forhold til barnets trivsel, eller fordi familien har urealistiske forventninger til skolen. Men konflikter som denne ender ofte med at blive personlige. Det er ikke mit håndværk som lærer, konflikten går på, men ofte på mig som person. Jeg er i et fag, hvor det er svært at skelne mellem mig som person, og mig som lærer. Og det kan vel næppe være min i person, den dårlige lærer skal findes? Kan der være andre scenarier?

Dansklæreren i min parallelklasse er meget dygtigere end mig. Uden tvivl. Jeg er en god dansklærer. Men jeg ved, at hun er bedre. Hun har meget mere erfaring. Meget mere uddannelse. Og hun har fingeren på det nyeste inden for forskning og didaktik. Det er fedt, at have en kollega, der kan det nye. Især når hun rundhåndet deler ud. Jeg læner mig meget op ad hende, og jeg lærer mega-meget af det. Heldigt, at vi ikke konkurrerer med hinanden. Så ville vi nok hver især holde kortene tættere ind til kroppen. Men gør det mig til en dårlig lærer, at hun er bedre?

Så kan man se på den enkelte lærers resultater. Hvordan scorer klassen i test? Til afgangsprøver? Er det de lærere, der får det højeste gennemsnit, der er det bedste? Det er så langt ude, at jeg næsten ikke orker at svare på det. Men, der er socio-økonomisker forskelle, der gør, at nogle klasser eller skoler scorer bedre end andre. Man kan også se på, hvor meget man ”løfter” eleverne. Der er privatskoler, der reklamerer med, at der er gode til at ”løfte” eleverne. Det kan man for det første arrangere sig ud af. For det andet, er det nemmere at ”løfte” elever, hvis man har ordentlig tid til forberedelse og efterbehandling, og måske færre elever pr. lærer. Det er logik.

Og så er det i øvrigt ikke svært, at lære elever at lave tests. Det hedder ”teach-to-the-test”, det begreb. Og det praktiserer jeg hvert år inden afgangsprøverne: eleverne scorer bedre, hvis de er trænede i at gå til prøve. Men, gør det mig til en dårlig lærer, hvis jeg ikke praktiserer ”teach-to-the-test”?

Sidste scenarie jeg kan forestille mig er, at en lærer ikke passer sit arbejde. Det forekommer vel sagtens, at en lærer giver eleverne fri, fordi hun ikke orker at undervise. Eller møder op i klassen og siger, i dag skal vi ikke lave noget. Eller ikke sørger for, at et udfordret barn får den hjælp, han skal have.

Hvis det forekommer, er det vel et ledelsesmæssigt problem, som det er på alle andre arbejdspladser. Jeg gider jo heller ikke have en kollega, der ikke trækker på samme hammel, som os andre. Men, jeg kan altså tælle på få fingre, de gange jeg har haft sådan en kollega. Problemet med det der ”dårlig lærer-noget” er, at det så ofte er subjektive kriterier, der ligger til grund for vurderingen. Vi arbejder med mennesker. Ikke med tal. Alt er relativt…

Follow me!

  • Facebook
  • twitter
  • Hatena

Skriv et svar