Fattig på alle måder

Please follow and like us:

Blogindlæg skolenindefra.dk 7. januar 2016

Af Katja Gottlieb www.kagott.dk

Jeg kender en pige. Hun er fattig. Hun har godt nok en canada goose-jakke. Den, ved vi godt, er dyr. At pelsen på hætten er lidt slidt, det ser man næsten ikke. Man ser næsten heller ikke, at hun er fattig.

-Mit liv er noget lort siger hun, og trækker jakken sammen om sig. Det er koldt. Og det er svært ikke at give hende ret. Jeg tænker, at det bedste jeg kan gøre for hende er, ikke at give hende ret. Men for pokker! At være 17 år og ikke kunne se en fremtid, det er trist. Jeg ved bare ikke rigtig, hvad der skal blive af hende.

-Det er vigtigt, du får en uddannelse, siger jeg. Jeg holder fast i lærerrollen over for hende, selvom det er længe, længe siden, hun forlod skolen. Og jeg gentager igen og igen. –Når du får en uddannelse, så kan du klare dig selv fremover. Det skal du! Og hun nikker. Hun drømmer om at få en uddannelse. Og det kan alle jo få i dagens Danmark. Eller hvad?

Når jeg står på kanten af mit middelklasseliv, er der godt nok langt ned til bunden, hvor hun står. Jeg har sindssygt svært ved at forestille mig, hvordan det er at leve dernede. Forældre på evig kontanthjælp og regelmæssige slagsmål og druk i hjemmet. Så ringer naboerne efter politiet. Hun sidder alene med sine forældre i et socialt boligbyggeri et sted i Danmark. Ind i mellem er hun på krisecenter med sin mor, men de vender altid hjem til hendes far igen. Trods et hav af fætre og kusiner, er der aldrig nogen til at tage sig af dem. Alle er sig selv nærmest. Så hun tager hjem til et hjem uden bøger. Et hjem uden speltboller. Et hjem uden avis. Et hjem uden grøntsager. Et hjem, der er fattigt på alle tænkelige måder.

-Hvor skulle min mor ellers tage hen? sukker hun. Og jeg forstår, at det kræver overskud at kæmpe sig op af sumpen. Nogle kommer aldrig fri.

Hun startede sådan set på en uddannelse efter skolen. Hun var super-entusiastisk. Hun talte om fremtiden med lys i øjnene. Men det er svært at koncentrere sig om lektier, når ens mor græder hele tiden, og ens far truer med en kniv. Hun klarede et halvt år. Så røg hun ud.

Hun arbejdede nogle timer om ugen på en lokal grillbar, inden hun søgte ind på en ny uddannelse. Langt væk hjemmefra. Hun håbede, at hun kunne komme væk fra hjemmet. Men, det kan hun ikke. Der er ingen hjælp at hente. Hun sidder fast, og hun er stadig under 18. Der er ikke en gang penge til et togkort i det ikke-eksisterende budget. Og hun bliver mere og mere tavs.

-Men, de har pengene til smøger, siger hun. Det er jeg ikke i tvivl om. Der har på alle måder været prioriteret forkert i hendes hjem. Altid. Og det der det, hun nu betaler prisen for.

Jeg er helt enig i den opfattelse, at man kan være fattig på mange måder. Jeg tror, hun er ligeglad med, om vi har en fattigdomsgrænse eller ej. Men, jeg er ikke ligeglad med, at vi har et samfund, hvor vi taber børn i afgrunden. Og det gør vi. Hun vil så gerne. Men, hun ved ikke, hvordan. Og desværre er hun ikke enestående. Der er aldrig nogle børn i en skoleklasse, der ved deres fulde fem rækker fingeren op og siger: Jeg drømmer om at komme på kontanthjælp, når jeg bliver stor, når vi taler om fremtiden. Aldrig!

Selv med to forældre, der aldrig har gået på arbejde, drømmer hun om et andet liv. Selvom hun ingen anelse har om, hvordan det er at bo i en familie, hvor mor og far har et rigtigt arbejde. Hun ser interesseret på mit liv og siger: Hold op, hvor har man sent fri, når man er lærer. Jeg siger: Sådan er det med alle mennesker, og hun nikker og smiler. Hun vil gerne. Og hun prøver. Men, man kan kun det, man nu engang kan. Og jeg er ikke sikker på hvordan man på 18. år kan holde gejsten oppe hos en pige, der gang på gang er snublet på vejen. Man kan mene, at hun bare kan tage sig sammen. Man kan også spørge sig selv, om vi som samfund har råd til at miste de mennesker, der aldrig får den hjælp, der kan sende dem i den rigtige retning? Jeg mener, det er et fattigt samfund, der taber deres børn i svinget. Fattigt på alle tænkelige måder.

Follow me!

  • Facebook
  • twitter
  • Hatena

Skriv et svar