Jeg vil gerne blive ved som lærer, men…

Please follow and like us:

Debatindlæg bragt i Jyllandsposten 26. januar 2016

Lærerne forlader hastigt folkeskolen, og alt imens uret tikker, og vi diskuterer, om reformen bare skal have mere tid, er der nogle, der aldrig kommer til orde. Det er de elever, reformen skulle gøre noget særligt for. En af dem er min tidligere elev Tim. Han var en opgave, jeg ikke fik løst. Og endnu værre, en dreng som jeg tabte.

Forleden stod han pludselig på stationen og prikkede mig på skulderen. Han var et helt hoved højere end mig. Jeg blev glad, for jeg havde faktisk aldrig troet, at han ville hilse på sin gamle lærer, hvis vi mødtes igen. Jeg fik aldrig sagt farvel til Tim. Han fik aldrig sin afgangsprøve.

Han havde fået arbejde på et lager i Københavnsområdet, fortalte han med lys i øjnene. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde så ham så stolt, da han gik i skole. Det må være dejligt, at noget lykkes for Tim. Når nu vi andre ikke lykkedes med opgaven.

En dag holdt han pludselig op med at komme i skole. Han pjækkede ikke bare. Han blev simpelthen væk. Jeg ringede hjem og fik fat i Tims mor, men hun kunne ikke få ham af sted. Og hans mor havde gråd i stemmen. Vi satte himmel og jord i bevægelse for at få ham tilbage i skole; skrev underretninger til kommunen, holdt møder med alt og alle. Min skoleleder kørte endda hjem og ringede på for at få ham med i skole. Tim lukkede ikke op.

Og i bakspejlet kan jeg godt forstå det. Han havde altid haft det fagligt svært. De seneste år havde budt på stadig stigende faglige krav, og reformen slog hovedet på sømmet. Eleverne skulle nu lære i 8. klasse, hvad de tidligere først havde lært i 9. klasse. I sig selv et umuligt krav for en elev, der slås med at løse de mest basale faglige krav og dertil kommer fra et hjem uden uddannelsesmæssig baggrund.

Men det værste var nok de lange skoledage. De var simpelthen fuldstændig uudholdelige for Tim, uanset hvad vi fyldte i dem, og hvordan vi indrettede dagen. Og det underlige er, at skolereformen skulle have hjulpet en dreng som ham. Det gjorde den ikke. Og jeg var mere utilstrækkelig, end jeg nogensinde før har følt mig i mit lærerliv.

Det er børn som ham, der kræver en ekstra hånd og en tidlig indsats. Det er børn som ham, der først bliver ramt, når et system ikke fungerer. Og det er børn som ham, der ikke har en stemme, og det er børn som ham, der går videre med endnu et nederlag i rygsækken. Og han er ikke den eneste.

Jeg håber, Tim finder en vej gennem verden alligevel. Men allermest håber jeg, at krigen om folkeskolen snart stilner af, så lærere og ledere på de enkelte folkeskoler får mulighed for at vurdere, hvad der giver bedst mening for elevernes undervisning, så vi kan lykkes med opgaven ude i klasserne. Jeg vil gerne blive ved med at være lærer

Follow me!

  • Facebook
  • twitter
  • Hatena