Helt vildt normaliseret…

Please follow and like us:

Blogindlæg skolenindefra.dk 21. december 2014

Af Katja Gottlieb, www.kagott.dk

-Nå… Det må da være dejligt at have juleferie allerede?

Det regner, og jeg er helt skæv i betrækket efter en december måned, der indtil videre har været rædsom hektisk.

Tonefaldet er ikke til at tage fejl af, men alligevel tilføjer den meget perifere bekendte, jeg netop har mødt i menneskemylderet i vores lokale indkøbsstrøg her på juleferiens første dag;

-Ja, JEG har altså først ferie fra på tirsdag. Det må være dejligt at have fri. Og så helt til efter nytår. Stemmen har en lidt bitter klang, som trigger et eller andet dybt inde i mig.

Jeg glor efter min knægt, der står på hovedet i en tilbudskasse uden foran matas. Han er ved at finde en gave til sin storesøster, og det skal helst være noget, han kan drille hende med. Bumse-creme, eller sådan noget.

Jeg trækker på skulderen og retter lidt på huen, der er gledet ned i øjnene. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal svare.

-Joooo, mumler jeg, og ved i samme nu lige præcis, hvad det er, det bliver udløst i mig her i den decembergrå gade. Det er forsvarsmekanismer opbygget gennem 15 år som lærer i den danske folkeskole, der går i gang.

Jeg overvejer, at forsvare og forklare mig. Jeg overvejer, at fortælle, at jeg har været på randen af en sygemelding i tre uger nu. At jeg ikke har kunnet sove om aftenen, og at jeg har ondt i maven over, at jeg ikke synes, at jeg slår til på mit job, og at det eneste, der bærer igennem, er gode kolleger, der holder en oppe ved håret, og den energi, man får i mødet med sine elever.

Knægten studerer en tube indgående. Og egentlig vil jeg helst hjem og sove og læse i en bog og drikke te og sove til middag igen. Og jeg ved bare, at jeg ikke gider. Ikke gider forsvare, ikke gider forklare. Og et eller andet sted derinde ulmer en glød.

-Ja, det er godt nok dejligt, svarer jeg, Jeg er jo blevet normaliseret, så det er skønt endelig at kunne holde fri. Det er første gang i alle de år, hvor jeg har været lærer, at jeg ikke skal sidde og rette opgaver i en skoleferie. God jul, når du kommer der til…

Og jeg hanker op i knægten, der åbenbart er nået frem til, at shampoo ikke har den rette underholdningsværdi som gave til storesøster, og vi fortsætter ud i regnvejret sammen.

En dreng og hans helt vildt meget normaliserede mor. Og jeg griner lidt for mig selv. For jeg behøver ikke forsvare eller forklare noget som helst. Jeg har været gennem hele vridemaskinen i alle medier. Nu ved hele verden, at jeg endelig arbejder lige så meget som rigtige mennesker, der har et rigtigt arbejde.

Jeg ved godt, at jeg arbejder meget mindre, end jeg nogen sinde har gjort. Men, det gider jeg slet rode mig ud i nu. Det har jeg haft ondt i maven over alt for længe. Nu har jeg fri. Og det vil jeg have sammen med min familie. En god og fredfyldt jul venter. For jeg er helt vildt normaliseret.

Follow me!

  • Facebook
  • twitter
  • Hatena

Skriv et svar