Jeg er forfatter til novellesamlingen “Det, de kalder livet”, der er udkommet på Forlaget Helle. Novellesamlingen, der kan læses som et sammenhængende værk, eller som 19 uafhængige noveller, tager sit udgangspunkt i dansktimen i en 9. klasse, der er ved at læse Herman Bangs novelle “Irene Holm”. Vi møder i novellerne klassens elever, der sidder med hver deres historie, som fletter sig ind og ud af det, der foregår i sådan et klasseværelse, en hel almindelig regnvejrsmandag i august. Der er uvenskab og kærlighed, fester og familie, ensomhed og håb og drømme på spil mellem linjerne i 9.A… Og uden for ligger det og venter. Det, de kalder livet.

På forlagets hjemmeside kan du desuden finde novellen “Welcome to the jungle”, som du kan hente gratis. Novellen lægger sig op ad novellesamlingen, men den foregår uden for klasselokalet, og alle regler og normer er ophævet en sen nat efter en våd bytur, hvor fortiden pludselig indhenter Daniel.

Du kan hente novellen her: http://forlaget-helle.dk/det-de-kalder-livet/

God læselyst

 

 

  • Facebook
  • twitter
  • Hatena