Klap i og giv os arbejdsro

Debatindlæg bragt i politiken 10. august 2014

Der arbejdes. På gulvet i det gamle forberedelseslokale sidder en kollega med sin computer i skødet.

Inventaret er for længst revet ned, og man kan ikke printe. De lovede arbejdspladser er først færdig om nogen tid. Måske sidst på måneden?

I garderoben står to kolleger og taler i telefon. Den ene bruger sin egen, for der er kun en telefon til godt og vel 60 lærere. Hele lærerværelset er oversvømmet af folk, der sidder og forbereder sig. Mange i grupper, enkelte med høretelefoner, så man ikke bliver forstyrret.

Resten af lærerkollegiet har fordelt sig ud i de heldigvis stadig tomme klasselokaler. Der arbejdes på højtryk. For eleverne står her mandag morgen, og intet er, som det plejer.

Hvem gør hvad, når man ikke længere har en klasselærer? Hvor skal vi hen på lejrskole? Er skolens kalender snart færdig, så man kan lave en årsplan? Hvad skal man lave i understøttende undervisning?

Listen er lang, og internettet er uendeligt langsomt. Kopier kan kun hentes på skolebiblioteket på anden sal, og der er fejl i skemaerne, så mange ved ikke rigtig, hvad de skal på mandag. Og alle de andre dage.

På bordet ligger Politiken mellem en samfundsfagsbog og min madpakke. I den kan man læse om lærere, der alle er sure og vrangvillige og altid siger nej. Godt nok er det en opkomling af en socialdemokrat, der har skrevet indlægget, og hvem regner efterhånden med dem?

Og godt nok er der jagttid på skolelærere hele året, og det er vi egentlig vant til, men kunne vi ikke godt få arbejdsro?

Vi har en reform at løbe i gang. En reform, der er udtænkt bag skriveborde langt fra folkeskolens hverdag. Og den er udtænkt af hjerner uden erfaring med undervisning.

Vi knokler så sveden springer herude, for vi ved, at børn ikke bare er tal, men mennesker. Og vi ved godt, at I ikke gider høre om alle de mangler, der er ved den mest sjuskede skolereform, der nogensinde er vedtaget.

Så hold nu jeres mund med al den rutineprægede og hjernedøde kritik af lærerne og lad os arbejde. Vi er nogle, der prøver at redde makværket, så børnene ikke går tabt.

1. april -Hver dag…

Blogindlæg skolenindefra.dk 1. april 2015

Af Katja Gottlieb www.kagott.dk

Jeg hoppede kun på en enkelt aprilsnar her til morgen. Den var så god, at jeg gerne ville tro på den. En hyggelig bekendt havde tilsyneladende fået job i Edinburgh… Og jeg blev helt misundelig et øjeblik, da jeg mærkede eventyrets vingesus, og så følte jeg mig så tilpas dum, som man nu gør, når man er hoppet på en aprilsnar. Bagefter sad min kæreste og jeg og drak morgenkaffe og grinede af de forskellige tossede overskrifter, som dagen bød på.

”Borgerservice i København søger en efterretningsagent, var det ikke noget?” foreslog han…

Og nationalmuseet var tilsyneladende i gang med at bekæmpe et EU-direktiv om afskaffelse af vikingetiden. Sjovt.

”Hvad tror du Folkeskolen, har fundet på?”

Han navigerede hurtigt over på vores fagblad hjemmeside, og så sad vi der og gloede på Folkeskolens hjemmeside… Skuffede. Tilsyneladende ikke nogen aprilsnar.

”Kan det være den her?” spurgte han så, og pegede på en overskrift, der bekendtgjorde, at undervisningsministeren nu puslede med ideer om, at der skulle indføres tysk fra 0. klasse. Jeg trak lidt på det. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle svare. Det lød tilpas tosset. Men, på den anden side; det er der faktisk ret meget der gør, når man arbejder i folkeskolen.

Fx lød det helt åndsvagt, den gang de politiske partier opfandt et nyt fag, der tilsyneladende ikke var fag, men skulle hedde understøttende undervisning. Hvad det fag dækkede over, var der ingen der vidste, og de forslag, man blev præsenteret for, gjorde langt de fleste lærere i forvejen. Altså bare i den almindelige undervisning. Og så var tanken endda, at man kunne sætte en, der ikke havde været til stede i den pågældende undervisning, til at understøtte den undervisning, på en ny og kreativ måde… Det er da lige til en aprilsnar.

Og hvad med den syndflod af test og prøver, der er skyllet ind over skolen alene de seneste år? Bliver grise tungere af at blive vejet? Ikke så vidt jeg ved. Og hvordan reagerer danske skoleelever så på at blive testet hele tiden? Jo, fx som et par af drengene i min klasse, der var ved at omkomme af grin under en trivselstest. Da adspurgt om, hvad det morsomme var, lød svaret: ”Nu har vi svaret, at du mobber os!”. Og vi siger tak for test og prøver til anarkistiske danske unger. Det er da også lige til en aprilsnar, konstant at teste børn, der har lært at tænke selv fra de var små.

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de forslag, der vælter ud om, at skolen skal undervise i alt fra lystfiskeri til porno. Det har jeg allerede skrevet et blog-indlæg om, så i stedet vil jeg runde af med, at folkeskoleloven fra 2001 til 2010 blev ændret 28 gange. Hvor mange ændringer, der har fundet sted fra 2010 til i dag, kan jeg kun gisne om. Faktum er, at folkeskolen har mere brug for arbejdsro end nogen siden. Folkeskolen skal udvikle sig, men det ville være på sin plads, at man satte en langsigtet plan, og man så stod sammen om den plan, på tværs af partiskel og på trods af skiftende regeringer. Og hvis man så satte nogle folk med indsigt i skoleområdet til at udforme den plan, så kan det være, at det ligefrem gav mening, det vi foretog os i den danske folkeskole.

I hvert fald ville en overskrift som:

Folketingets partier er blevet enige om, at stå sammen om folkeskolen.

En kreds af fagfolk er udpeget til at lave en langsigtet plan. Folkeskolen får arbejdsro.

desværre nok blive betragtet som en aprilsnar af de fleste lærere.